Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Pasta Alfredo serveret med flad bønnesalat med pære og rødløg

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke pasta (3/4p: 2 stk.)
  • 1 bundt flade bønner (1p: resten)
  • 1 salat
  • 1 rødløg
  • 1 pære (4p: 2 stk.)
  • 1 stykke hærvejsost (3/4p: 2 stk.)
  • 1 bæger fløde (4p: 2 stk.)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Spaghetti
  1. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra, men gem det.

Bønnesalat
  1. Skær bønner i stykker a 4-5 cm. Kom dem i rigeligt kogende, saltet vand, og kog dem møre i 7-8 min.

  1. Snit imens salat groft, og anret den på et fad. Skær rødløg i tynde både. Skær pære i tynde skiver.

  1. Hæld vandet fra bønnerne. Kom rødløg i gryden med bønner, tilsæt lidt olivenolie og eddike, og varm op under omrøring, til løgene er klare i farven.

  1. Top salat med bønner, rødløg og pære. Dryp med lidt mere olivenolie, og krydr med salt og sort peber.

Alfredo sauce
  1. Riv hærvejsost fint. Varm en rummelig gryde op, tilsæt fløde og [1/2p: 1 dl I 3/4/5p: 2 dl] pastavand, og kog op.

  1. Tilsæt hærvejsost, og lad det simre i 2-3 min., til saucen er tyknet. Vend pastaen i saucen, og smag til med salt og evt. sort peber.

Servering

Anret pasta Alfredo i dybe tallerkener, og spis bønnesalaten til.

-