Pasta bolognese med grøntsager og snack-grønt
Ingredienser
- 1 roséløg
- 2 auberginer
- ½ bundt timian
- 2 porrer
- 2 røde peberfrugter
- 1 pakke hakket oksekød
- 1 brev napoli-krydderiblandning
- 1 flaske mosede tomater
- 2 poser pasta penne
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Smør
- Evt. eddike (fx æbleeddike)
Drys gerne retten med lidt revet ost, hvis du har det tilovers i dit køkken.
Sæt vand over til pasta. Skyl grøntsagerne og timianen.
Pil løget, og hak det fint. Riv auberginerne på den grove side af rivejernet. Pluk timianen fra kvistene.
Skær porrerne i ringe, og skyl evt. en ekstra gang.
Skær peberfrugterne i stave til snack-grønt, og kom dem i en skål.
Varm lidt olie op i en gryde, og steg løg og oksekød ved høj varme, 1-2 min. Rør rundt undervejs, så kødet deler sig, og krydr med salt og peber. Tilsæt lidt timian, lidt napoli-krydderi og revet aubergine, og steg videre i 2-3 min.
Hæld tomatsauce og ½1 dl vand ved, og lad det simre i 10-12 min. Krydr med salt, peber og evt. et par dråber eddike.
Kog pastaen al dente i letsaltet vand i ca. 10 min.
Varm lidt olie op på en pande, og lynsteg porren i 2-3 min. Tilsæt timian og en klat smør, og steg videre i 1 min. Krydr med salt og peber.
Anret pasta i dybe tallerkener, og top med bolognese og lynstegt porre med smør, til dem som har lyst til det. Nyd snack-peber til.