Børnenes maddag: Pasta bolognese med tomatsalat med mozzarella
Ingredienser
- 2 hvidløgsfed
 - ½ pose gulerødder
 - 1 rulle oksefars med grøntsager
 - 1 kvist rosmarin
 - 1 glas tomater med basilikum
 - Alle tomaterne
 - 2 pakker mozzarella
 - 1 pakke frisk lys pasta penne
 - 1 bundt rucola
 
Tjek at du selv har
- Olivenolie
 - Salt
 - Sort peber
 
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Pil og skær hvidløg i tynde skiver eller hak det fint. Skær gulerødder i mindre tern.
Varm olie op i en gryde, og brun kødet i 3-4 min., til det er gyldent. Hak lidt i kødet med en ske under stegningen, så det smuldrer let i gryden.
Tilsæt gulerødder, hvidløg og rosmarinkvist, og steg i yderligere 1-2 min. Tilsæt tomatsauce og 1-2 dl vand, og giv det et opkog. Lad saucen simre, til grøntsagerne er møre, 8-10 min.
Skær imens tomat og mozzarella i tynde skiver.
Anret tomat og mozzarella lagvist på et fad, dryp med olivenolie, og krydr med lidt salt.
Kom pastaen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente i 3-4 min. Afdryp.
Smag bolognese-saucen til med salt og sort peber, og fjern evt. rosmarinkvist.
Anret pasta i dybe tallerkener, og top med bolognese-sauce. Drys med rucola, og servér tomatsalat til.