Pasta bolognese og tomatsalat med mozzarella
Ingredienser
- 2 hvidløgsfed
- Alle pastinakkerne
- 1 rulle oksefars med grøntsager
- 1 kvist rosmarin
- 1 glas tomater med basilikum
- 1 pose maccheroni
- 3 tomater
- 2 bægre mozzarella
- 1 bundt rucola
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Pil og skær hvidløg i tynde skiver, eller hak det fint. Skær pastinakker i mindre tern.
Varm olie op i en gryde, og brun kødet i 3-4 min., til det er gyldent. Hak lidt i kødet med en ske under stegningen, så det smuldrer let i gryden.
Tilsæt pastinakker, hvidløg og rosmarinkvist, og steg i yderligere 1-2 min. Tilsæt tomatsauce [2/3p: tilsæt også 1-2 dl vand], og giv det et opkog. Lad saucen simre, til grøntsagerne er møre, 8-10 min.
Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra.
Skær imens tomat og mozzarella i tynde skiver.
Anret tomat og mozzarella lagvist på et fad, dryp med olivenolie, og krydr med lidt salt.
Smag bolognese-saucen til med salt og sort peber, og fjern evt. rosmarinkvist.
Anret pasta i dybe tallerkener, og top med bolognese-sauce. Drys med rucola, og servér tomatsalat til.