Pasta carbonara med grønkål og broccoli
Ingredienser
- Alle gulerødderne
- 1 broccoli
- 1 pose maccheroni
- 1 bakke æg
- 2 bægre fløde
- 2 stykker hærvejsost
- 2 bundter grønkål
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Det vigtige i en carbonara er at få pastaen gjort cremet, uden at æggeblandingen klumper. Det gøres nemmest ved at tilsætte blandingen til den kogte pasta uden at tilføre yderligere varme – eftervarmen fra pastaen tilbereder æggene. Hvis æggene ikke tykner og bliver cremede, er pastaen måske blevet lidt for kold. I det tilfælde kan du varme retten kort og forsigtigt, til pastaen cremer.
Sæt kikærter i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 2.
Sæt vand over til pasta og broccoli, og skyl alt grønt.
Skræl og skær gulerødder i tynde flager med en tyndskræller. Del broccoli i buketter, skræl stokken, og skær den i grove stykker.
Damp broccoli under låg i letsaltet vand, til den er sprødmør, 4-5 min. Hæld vandet fra, og lad broccoli dampe af i 1-2 min.
Vend imens gulerødder med olivenolie [1/2p: 2-3 tsk. | 3/4/5p: 1-2 spsk.] og eddike [1/2p: 1-2 tsk. | 3/4/5p: 3-4 tsk.], og smag til med lidt salt.
Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min.
Rør æg godt sammen i en skål eller kande, og tilsæt fløde. Riv ost ned i skålen, rør sammen igen, og krydr med sort peber.
Pluk og snit grønkål meget groft. Varm olie op på en pande, og steg grønkål ved høj varme, til den er brunet og sprødmør, 2-3 min. Smag til med lidt salt.
Hæld vandet fra pasta. Kom pasta tilbage i gryden, og tilsæt carbonara-sauce. Vend pasta og sauce rundt i den varme gryde, til saucen tykner let, 1-2 min. (se køkkentip). Smag til med sort peber og evt. lidt salt.
Anret pasta og carbonara-sauce i dybe tallerkener, og top med stegt grønkål. Servér dampet broccoli og gulerodssalat til.