Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Pasta i cremet ricottasauce med squash, knoldselleri og ramsløg

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose solsikkekerner
  • 2 pakker frisk bigoli-pasta
  • 2 squash
  • 1 løg
  • 1 bundt ramsløg
  • 1 citron
  • 1 bæger selleri i strimler
  • 2 bægre ricotta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Solsikkekerner
  1. Rist solsikkekerner gyldne i en tør gryde i 3-4 min. Krydr med salt, og kom i en skål til topping

Pasta
  1. Kom imens pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i 5-7 min. Hæld vandet fra, men gem 1-2 dl.

Cremet ricottasauce
  1. Riv imens squash groft. Pil og skær løg i tynde skiver. Snit ramsløg fint, og halvér citron.

  1. Varm gryden fra solsikkekerner op igen, tilsæt smør, og sautér selleristrimler fra bægeret ved middel varme i 3-4 min.

  1. Tilsæt squash og løg, og steg videre i 2-3 min.

  1. Tilsæt 1-2 dl kogevand fra pastaen, og lad det simre, til vandet er kogt ind, og grøntsagerne er møre, 5-6 min.

  1. Tag gryden af varmen, tilsæt ricotta og ramsløg, og vend rundt. Smag til med citronsaft, salt og godt med peber.

Servering

Anret pasta, vend sammen med cremet ricottasauce, og drys med ristede solsikkekerner.

-