Pasta i cremet sauce med rosmarinstegte svampe og majs
Ingredienser
- 1 pose maccheroni
- 2 bakker brune champignoner i skiver
- 2 poser majs
- 1 kvist rosmarin
- 2 bægre fløde
- 3 tomater
- 2 hjertesalater
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg svampe ved høj varme i 1-2 min.
Sænk varmen, tilsæt majs og rosmarinkvist, og steg videre i 2-3 min.
Tilsæt fløde og 2-3 dl vand, og kog op. Lad saucen simre, til den er kogt ind, og er cremet, 4-5 min. Smag til med salt og peber, og fjern evt. rosmarinkvist inden spisetid.
Skær imens tomat i både, og snit salat groft. Vend tomat og salat sammen, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.
Anret pasta, og vend sammen med cremet sauce. Giv retten et ekstra skud peber, og spis salat til.