Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta i cremet sauce med rosmarinstegte svampe og majs

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose maccheroni
  • 2 majskolber
  • 2 bakker brune champignoner i skiver
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 karton sojacreme
  • 3 tomater
  • 2 crunchita-salater

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Til denne opskrift skal du skære majskernerne fra kolben – det gøres let sådan her: Fjern yderbladene fra majskolben, og del kolben på midten, så du har to plane skæreflader. Stil majsen på højkant på skærfladerne, og skær majsene af så tæt på kolben som muligt med en skarp kniv – gerne en brødkniv.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Pasta
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog dem al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.

Cremet sauce af majs og svampe
  1. Skær majskerner fra kolben (se køkkentip).

  1. Varm olie op i en gryde, og steg svampe ved høj varme i 1-2 min.

  1. Sænk varmen, tilsæt majskerner og rosmarinkvist, og steg videre i 2-3 min.

  1. Tilsæt sojacreme og vand [1/2p: 1-2 dl | 3/4p: 2-3 dl], og kog op. Lad saucen simre, til den er kogt ind og er cremet, 4-5 min. Smag til med salt og sort peber, og fjern evt. rosmarinkvist inden spisetid.

Salat
  1. Skær imens tomat i både, og snit salat groft. Vend tomat og salat sammen i en skål, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, og vend sammen med cremet sauce af majs og svampe. Giv retten et ekstra skud sort peber, og servér salat til.

-