Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Pasta i cremet squashsauce med rosmarin og chili

4 personer

Ingredienser

  • ½ bundt grønkål
  • 1 squash
  • ½ rød chili
  • 1 kvist rosmarin
  • ½ citron
  • 2 bægre fløde
  • 1 pakke lys pasta penne

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Evt. brød eller parmesan
Køkkentips

Din rosmarinkvist i dag kommer fra vores avler Brian Knudsen, som har en økologisk gård på Portugals kyst. Brian er dansker, men faldt for Portugals milde klima, som gør ham i stand til at dyrke skønne friske krydderurter til os, mens de danske marker og drivhuse er i vinterhi.

Inden du går igang

Sæt letsaltet vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Grønt
  1. Rib grønkålen, og skær den i grove stykker. Skær squashen i små tern og chilien i skiver. Pluk rosmarinen, og hak den. Halvér citronen.

Cremet squashsauce
  1. Steg squashen i 2-3 min. i olivenolie ved god varme. Tilsæt grønkål, chili og rosmarin, og steg videre i 2-3 min. Tilsæt fløde og citronsaft, kog op, og tilsmag med lidt eddike, havsalt og sort peber.

Pasta
  1. Kog pastaen i 4-6 min., til den er al dente. Hæld vandet fra, men gem 1-2 dl.

  1. Vend pastaen med den cremede squashsauce, og justér konsistensen med lidt af kogevandet.

Servering

Servér den cremede pastaret i dybe tallerkener – evt. med lidt godt brød eller parmesan til.

Idékassen
-