Pasta med bønnepesto serveret med bagte tomater og squash
Ingredienser
- 1 squash
- 1 bakke cherrytomater på gren
- 1 pose kogte hvide bønner
- 1 pose majsfusilli
- 1 pose mukimamebønner
- 2 hvidløgsfed
- 1 grøn citron
- 1 bundt rucola
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Vær opmærksom på, at du har fået grøn citron med i din kasse. Citronen er moden, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør i Spanien lige nu, bliver citronen ikke gul.
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til pasta. Skyl frugt og grønt.
Skær squash i tern a ca. 3x3 cm.
Læg cherrytomater og squash i et ildfast fad, dryp med olivenolie, og krydr med salt. Bag grøntsagerne gyldne og møre i ovnen i 15-20 min.
Kom kogte hvide bønner i en gryde, tilsæt vand [1/2/3p: 2 dl | 4/5p: 3 dl], og kog op. Lad dem simre i 7-8 min., til de er helt møre.
Kom pasta i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Tilsæt mukimamebønner til gryden med hvide bønner, og kog i yderligere 2 min.
Blend hvide bønner og mukimamebønner sammen med hvidløg og olivenolie [1/2/3p: ½ dl | 4/5p: 1 dl] til en glat, cremet pesto. Halvér citron, og smag pesto til med citronsaft, salt og peber.
Vend pasta sammen med pesto, og anret i en dyb tallerken. Top med bagt grønt og rucola, og krydr med peber.