Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Pasta med artiskok, salvie, torskefisk og grøn salat

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser maccheroni
  • 4 artiskokker
  • 2 fed hvidløg
  • 1 bundt salvie
  • 1 citron
  • ½ batavia-salat
  • 3 snackagurker
  • 1 pakke torskefisk med skind

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Har du parmesan i køleskabet, er det lækkert at rive over retten ved servering.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl al frugt og grønt.

Pasta med artiskok og salvie
  1. Kog pastaen al dente i saltet vand i ca. 10 min. Afdryp, men gem lidt af kogevandet.

  1. Knæk stilken af artiskokkerne, og skær toppen af, så du kan se "hårene". Skær skrællen af hele vejen rundt, så du kommer ind til den bløde bund. Trim dem fri for "hår" og hårde blade, og snit dem i skiver.

  1. Pil hvidløgene, og snit dem i tynde skiver. Pluk 10-15 blade salvie. Riv citronskallen, og halvér derefter citronen.

  1. Varm rigeligt olie op i en dyb pande, og steg artiskokker, hvidløg og salvie i 4-5 min., til det er gyldent. Krydr med salt og peber.

  1. Vend pastaen med grøntsagerne på panden, og spæd evt. til med en smule kogevand. Giv det varme i 1-3 min., og smag til med lidt citronsaft, salt og peber.

Grøn salat og torskefisk
  1. Snit salaten, og skær agurkerne i tynde skiver. Anret salaten på et fad, og top med agurk og citronskal. Dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt og peber.

  1. Varm lidt olie op på en pande, og steg fisken på skindsiden ved middelhøj varme i 3-4 min., eller til skindet er sprødt. Vend fisken, og steg den i ½-1 min. på den anden side, eller til den er lige akkurat gennemstegt. Krydr med salt.

Servering

Anret torskefisk og pasta med artiskok og salvie (se køkkentip) i dybe tallerkener, og nyd salaten til. Krydr med friskkværnet peber.

Idékassen
-