Pasta med bladbeder, ristede nødder og ricotta
Opskrift
Ingredienser
-
½ bakke cocktailtomater (i kvarte)
-
1 pose pasta penne
-
1 pose hasselnødder
-
½ rød chili (finthakket)
-
½ bæger ricotta
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
Sådan gør du
1. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel.
2. Skyl og klargør alle grøntsagerne og chilien som angivet i ingredienslisten. Vend tomater, og smag til med lidt olivenolie, havsalt og sort peber.
3. Kom pastaen i en gryde, hæld kogende vand over, og kog den al dente, ca. 8 minutter.
4. Rist imens hasselnødderne gyldne og velduftende på en tør, varm pande. Afkøl, og hak dem groft.
5. Varm panden op igen, kom lidt olie på, og sauter forårsløg, hvidløg og bladbedestilke klare i 3-4 minutter.
6. Skru godt op for varmen, og tilsæt bladbedebladene. Steg det hele 1-2 minutter, og smag til med finthakket chili, havsalt og sort peber.
7. Afdryp pastaen, men gem 1-2 dl af kogevandet. Kom pastaen tilbage i gryden, tilsæt 1 dl kogevand, og kom ricottaen i. Vend godt rundt, og varm det hele igennem, til osten og vandet danner en cremet sauce. Spæd evt. til med mere kogevand (der skal bruges mere kogevand, end man lige tror – saucen skal nok blive cremet).
8. Vend pastaen med de sauterede bladbeder, forårsløg og hvidløg, og smag til med havsalt og sort peber.
Servering
Anret den cremede pasta i en dyb tallerken, top med ristede nødder, og spis tomatsalat til.