Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Pasta med cremet sauce af majs og svampe

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose maccheroni
  • 1 bakke brune champignoner i skiver
  • 1 pose majs
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 bæger fløde
  • 2 tomater
  • 1 hjertesalat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Pasta
  1. Kom pastaen i en gryde med spilkogende letsaltet vand, og kog pastaen al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.

Sauce med majs og svampe
  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg champignon ved høj varme i 1-2 min.

  1. Sænk varmen, tilsæt majs og rosmarin, og steg videre i 2-3 min.

  1. Tilsæt vand [1/2p: 1-2 dl | 3/4p: 2-3 dl | 5p: 3-4 dl] og fløde, og kog det op. Lad saucen simre, til den er kogt ind og cremet, 4-5 min. Smag til med salt og sort peber, og fjern evt. rosmarinkvisten inden spisetid.

Salat
  1. Skær imens tomat i både, og snit salat groft. Vend tomat og salat sammen i en skål, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, og vend sammen med majs-svampesaucen. Giv den et ekstra skud sort peber, og servér salat til.

-