Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mørt kalvekød med pasta, cremet spinat og fennikelsalat

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose maccheroni
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 squash
  • 2 bundter spinat
  • 1 citron
  • 1 bæger fløde
  • 1 fennikel
  • 1 pakke kalvekød i skiver

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Har du en rest parmesan, kan den gøre underværker revet over din pastaret i dag.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, tag kødet ud af køleskabet, og skyl al frugt og grønt.

Pasta i cremet spinatsauce
  1. Kom pastaen i kogende, saltet vand, og kog den al dente 8-10 min. Afdryp pastaen, men gem lidt kogevand til saucen.

  1. Pil løg og hvidløg, hak løget groft, og pres hvidløgene. Riv squashen groft, og hak spinaten. Riv citronskallen, og halvér derefter citronen.

  1. Varm en gavmild sjat olie op på en pande, og sautér løg, hvidløg og squash i 3-4 min., til det hele falder sammen uden at tage farve. Krydr med salt og peber.

  1. Kom spinaten med på panden, og lad den også falde sammen i 1-2 min. Kom fløden ved, og lad det koge ind, 1-2 min.

  1. Vend den kogte pasta med saucen, lad det simre sammen i 1-2 min., og smag til med salt, peber og citronskal.

Fennikel
  1. Varm imens lidt olie op på en stor pande. Skær fenniklen i skiver, og lynsteg den på panden i 1-2 min. Krydr med salt, og tag det af panden.

Kalvekød
  1. Varm panden op igen, og tilsæt lidt olie. Steg kødet ved meget høj varme i 1-2 min. på hver side, til det er flot gyldent og rosa i midten. Krydr med salt og peber.

  1. Anret kød, fennikel og citronbåde sammen på et fad.

Servering

Anret pasta i cremet spinatsauce i dybe tallerkener. Nyd kalvekød og fennikel til, og pres frisk citronsaft henover retten.

-