Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Pasta med hvidløg, munkeskæg og chili serveret med salat

3 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 hvidløgsfed
  • ½-1 rød chili
  • 1 bundt munkeskæg
  • 1 pose maccheroni
  • 1 bæger squash i strimler
  • 1 citron
  • 1 romaine-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Munkeskæg – eller agretti – er en sukkulent plante, der stammer fra områderne omkring Middelhavet. Navnet har den fået pga. stilkenes form, som lidt ligner et langt munkeskæg. Planten kan også godt forveksles med purløg ved første øjekast. Smagsmæssigt slægter den spinaten på, men den har meget mere saftighed og noget mere bid, og har derfor godt af en kort tilberedning.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær løg i tynde skiver. Riv hvidløg fint. Hak chili fint. Kassér de lyse rødder af munkeskæg, og snit resten meget groft.

Pasta
  1. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Gem [1/2p: 2 dl | 3/4/5p: 3 dl] af kogevandet til grøntsagerne, og hæld resten fra.

Munkeskæg med hvidløg
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og sautér løg og halvdelen af chilien i 2-3 min.

  1. Tilsæt squash i strimler, og sautér i 2-3 min.

  1. Tilsæt munkeskæg, og sautér 1 min. Tilsæt pastavand [1/2p: 1-2 dl I 3/4/5p: 2-3 dl], og kog op. Lad panden simre, til pastavandet er kogt lidt ind, og grøntsagerne er møre, 3-4 min.

  1. Tilsæt hvidløg, og vend rundt i 1 min. Smag til med citronsaft, salt og godt med peber.

Salat
  1. Snit salat groft, og smag til med olie og eddike.

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, og vend sammen med munkeskæg og squash. Drys med resten af chilien. Spis salat til.

-