Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Gnocchi med friske majs, svampe og mandler

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose mandler
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 1 bakke brune champignoner
  • 1 majskolbe
  • 1 løg
  • 1 brev napoli-krydderiblanding
  • 1 pakke gnocchi

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

I dag skal I spise friske majs skåret lige fra kolben. Det er ingen sag at dele majskernerne fra kolben: Del majsen midt over, så du får to skæreflader. Hold majsen på højkant med skærefladen nedad på et stort skærebræt, og skær med nedadgående bevægelser kernerne fri af kolben med en skarp kniv. Skær så tæt på kolben, som du kan, så får du flest majskerner med, fx med en brødkniv.

Husk - til i morgen

Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl i minimum 12 timer til dag 2.

Inden du går igang

Skyl alt grønt, og børst svampene fri for evt. jord.

Ristede mandler og marinerede tomater
  1. Rist mandlerne på en tør pande ved middel varme i et par minutter, til de er gyldne. Hak dem groft, og kom dem i en skål.

  1. Pil hvidløget, og riv det fint. Halvér tomaterne, og vend dem med hvidløg, olivenolie og lidt eddike i en skål. Krydr med salt og peber.

Friske majs og svampe
  1. Skær svampene i kvarte. Pil yderbladene af majsen, og skær kernerne af kolben (se køkkentip). Pil løget, og hak det groft.

  1. Varm olie op på panden fra mandler, og steg svampene ved høj varme, til de har taget farve, 2-3 min. Tag dem af panden.

  1. Varm ny olie op på panden, og steg majskernerne ved middel varme, til de er let gyldne, 3-4 min.

  1. Tilsæt løget, og steg i yderligere 3-4 min., til løgene er møre.

  1. Kom svampene tilbage på panden, og tilsæt 1-2 dl vand. Kog op, og lad grøntsagerne simre i 1-2 min. Krydr med napoli-krydderi, salt og peber.

Gnocchi
  1. Varm olie op på en anden pande, og steg gnocchierne gyldne og sprøde på alle sider, 6-7 min. Krydr med salt.

Servering

Fordel gnocchierne i dybe tallerkener, og kom friske majs og svampe henover. Top med marinerede tomater, og drys med ristede mandler.

-