Pasta med hvide bønner og cremet peberfrugt
Ingredienser
- 1 rød peberfrugt
- 1 pose conchiglioni-pasta
- 2 hvidløgsfed
- 1 bundt spinat
- 1 karton kogte hvide bønner
- 1 brev napoli-krydderiblandning
- 1 bæger fløde
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Evt. eddike (fx balsamico eller æbleeddike)
Sæt vand over til pasta, tænd ovnen på 220 °C, og skyl grøntsagerne.
Skær peberfrugten i strimler, vend den med olie, og bag den mør i ovnen, ca. 15 min.
Kog pastaen i saltet vand i ca. 10 min. Dræn vandet fra.
Pil hvidløgsfeddene, og skær dem i tynde skiver. Snit spinaten groft. Dræn de kogte hvide bønner.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg de hvide bønner i 3-4 min., til de er gennemvarme. Tilsæt spinat, napoli-krydderi og hvidløg til panden, og steg videre i yderligere 1-2 min. Smag til med salt og peber, og kom i en skål.
Kom fløde og bagt peberfrugt på panden, og lad det koge tykt i 1-2 min. Smag til med salt og peber.
Anret pasta på en tallerken, og top med cremet peberfrugt. Nyd de stegte bønner til, evt. dryppet med lidt god eddike.