Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Pasta med hytteost, ærter og mynte

Pasta med hytteost, ærter og mynte

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose pasta penne
  • 1 løg (finthakket)
  • 2 fed hvidløg (skåret i tynde skiver)
  • 1 pose ærter
  • 1 rød glaskål (skrællet og i små tern på ca. 1 cm)
  • 1 æble (i små tern på ca. 1 cm)
  • 1 bundt mynte (bladene plukket og skåret fint)
  • 1 citron (skallen revet fint, resten halveret)
  • 1 bæger hytteost

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: En nem og hurtig pastaret i dag, med smage inspireret af de klassiske engelske "minted peas", tilsat et godt skud sort peber for at få Italien og England til at mødes!

1. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Sæt pastaen over i en gryde spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.

4. Varm imens en pande op, tilsæt olivenolie, og sauter løg og hvidløg, til løget er glasklart, 3-4 min.

5. Tilsæt ærterne, og sauter yderligere 3-4 min., til ærterne er gennemvarme.

6. Vend imens glaskål og æble sammen i en skål, tilsæt lidt af den fintsnittede mynte, og smag til med olivenolie, citronsaft, salt og sort peber.

7. Tilsæt hytteosten til panden, vend rundt, og varm igennem. Smag til med lidt fintrevet citronskal, resten af citronsaften, salt og godt med friskkværnet sort peber.

Servering
Fordel pasta i dybe tallerkener, og top med ærter og hytteost. Drys med resten af mynten, og server æble-salaten ved siden af.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her