Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta med italiensk tykkam, parmesan og bønnesalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke oksetykkam sous vide
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 pakke bigoli-pasta
  • 1 bundt grønne bønner
  • 1 grøn citron
  • 1 stykke parmesan

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Find alle ingredienserne frem, og sæt vand over til pasta og grønne bønner. Skyl grøntsager og citron.

Sauce med tykkam
  1. Tag tykkammen ud af posen (gem væden til saucen), og skær kødet i tern. Kom kød og væde i en gryde, og lad det simre i ca. 2 min.

  1. Halvér tomaterne. Pil hvidløget, og pres det.

  1. Kom tomater og hvidløg i gryden med tykkam, og lad det hele simre videre i ca. 6 min. Mos evt. tomaterne lidt med en grydeske, og smag til med salt og peber.

Bønnesalat og pasta
  1. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-6 min. Dræn vandet fra.

  1. Nip imens enderne af de grønne bønner, og halvér citronen.

  1. Kom de grønne bønner i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem i 4-5 min. Afkøl bønnerne i lidt koldt vand.

  1. Vend de grønne bønner med lidt olivenolie og citronsaft, og smag til med salt og peber.

Servering

Fordel pastaen i dybe tallerkener, og top med tykkam og sauce. Riv parmesan over, og spis bønnesalat til.

-