Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta med kalv i tynde skiver, aubergine, tomat og salat

5 personer

Ingredienser

  • 2 auberginer
  • 2 poser pasta penne
  • 1 pakke kalvekød i skiver
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 løg
  • ½ flaske mosede tomater
  • ½ pose gulerødder
  • ½ rød egebladsalat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvins- eller balsamicoeddike)
  • Sukker
  • Evt. parmesan
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl grøntsagerne.

Aubergine og pasta
  1. Skær auberginerne i skiver a ca. 1 cm. Varm en gavmild mængde olivenolie op på en pande, og steg aubergineskiverne i 5-8 min. i alt, til de er gyldne og møre. Krydr med salt, og tag dem af panden.

  1. Kom pastaen i kogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min. Afdryp, men gem lidt af kogevandet.

Kalvekød og tomatsauce
  1. Varm panden fra aubergine op igen, tilsæt olie, og steg kalvekødet ved superhøj varme i 1-3 min. Krydr med salt og peber, og tag kødet af panden.

  1. Pil hvidløg og løg, og skær hvidløget i tynde skiver og løget i slanke både. Steg begge dele på den varme pande, 3-4 min. - de skal kun tage let farve. Kom tomatsauce og aubergine på panden, og lad det simre i et par minutter. Krydr med salt, peber og et nip sukker.

Salat
  1. Skræl gulerødderne. Riv dem groft, eller skær dem i tynde skiver.

  1. Pluk salaten groft, og anret den på et fad. Top med gulerødder, dryp med olivenolie og eddike, og krydr med salt og peber lige inden severing.

  1. Vend pasta og kalvekød med tomatsaucen på panden. Giv det et kort opkog, og spæd evt. til med lidt kogevand fra pastaen. Smag til med salt og peber.

Servering

Servér pastaretten i dybe tallerkener. Top med lidt revet parmesan, hvis du har, og nyd salaten til.

-