Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spaghetti og kødboller i tomatsauce med rucola og mozzarella

Spaghetti og kødboller i tomatsauce med rucola og mozzarella

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 bakke cherry-blommetomater (i halve)
  • 1 pose rucola
  • 1 bæger mozzarella
  • 1 pakke hakket svine- og oksekød
  • 1 løg (revet)
  • 1 pakke fuldkornsspaghetti
  • 1 squash (revet)
  • 2-3 fed hvidløg (hakket)
  • 1 karton hakkede tomater

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

1. Sæt vand over til spaghetti, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom de halve cherrytomater og rucolaen i skåle til servering.

3. Bryd mozzarellaen med hænderne, og kom ¾ af mozzarellaen i en skål til servering.

4. Hak resten af mozzarellaen, og rør den med kødet og halvdelen af det revne løg. Krydr farsen med salt og peber, og form små kødboller på størrelse med valnødder.

5. Varm en rummelig pande op med olivenolie, og steg kødbollerne gyldne og gennemstegte på alle sider, 4-5 min i alt.

6. Kom spaghettien i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn derefter vandet fra.

7. Tag kødbollerne af panden, tilsæt ny olivenolie, og sauter squash, hvidløg og resten af løget i 3-4 min.

8. Tilsæt de hakkede tomater til panden, lad saucen simre i 5-6 min., og smag til med salt og peber.

9. Vend kødboller og spaghetti i saucen, og smag til en sidste gang.

Servering
Anret spaghetti og kødboller med tomatsauce i store, dybe tallerkener, og top med cherrytomater, rucola og brud af mozzarella.

-