Pasta med hakkebøf, rustik tomatsauce og mozzarella
Ingredienser
- 1-2 hvidløgsfed
- 1 burgerbøf
- 1 flaske mosede tomater
- 1 palermo-peberfrugt
- 1 squash
- 1 pakke mozzarella
- 1 pose conchiglioni-pasta
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Sukker
Når du skal grille eller stege så mange grøntsager, kan du alternativt vælge at grille dem i ovnen. Tænd da ovnen på 220 °C med grilleffekt, og bred alle grøntssagerne ud på en bageplade med bagepapir. Dryp dem med olivenolie, og krydr dem med salt, og grill dem møre i ovnen i 2-4 min. på hver side. – husk at holde øje undervejs!
Sæt vand over til pasta, og skyl grøntsagerne.
Pil hvidløget, og snit det i tynde skiver.
Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg bøffen ca. 3 min. på hver side, til den er gennemstegt. Steg hvidløget med de sidste 2-3 min. Krydr med salt og peber, og tag bøffen af panden.
Kom mosede tomater på panden, kog op, og lad saucen simre i 5-6 min. Krydr med salt, peber og et nip sukker.
Skær peberfrugt og squash i skiver, og pensl dem med olivenolie. Varm en grillpande op (eller en normal pande), og grill grøntsagerne i 4-6 min., til de har taget farve og er møre (se køkkentip). Krydr med salt.
Anret de varme grøntsager på et fad eller en tallerken, top med brud af mozzarella, dryp med olivenolie, og krydr med peber.
Kog pastaen al dente i saltet vand i ca. 10 min. Dræn vandet fra, og vend den med tomatsaucen.
Vend pastaen med tomatsauce lige inden spisetid, og smag til med salt og peber.
Nyd pasta med tomatsauce og hakkebøf, og spis lun salat med mozzarella til.