Pasta med minibøffer, rustik tomatsauce og mozzarella
Ingredienser
- 2 hvidløgsfed
- 1 bæger rodfrugter i tern (selleri/persillerod/gulerod)
- 1 flaske mosede tomater
- 1 rød peberfrugt
- 2 auberginer
- 2 squash
- 2 pakker mozzarella
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Sukker
Når du skal grille eller stege så mange grøntsager, kan du alternativt vælge at grille dem i ovnen. Tænd da ovnen på 220 °C med grilleffekt, og bred alle grøntssagerne ud på en bageplade med bagepapir. Dryp dem med olivenolie, og krydr dem med salt, og grill dem møre i ovnen i 2-4 min. på hver side. – husk at holde øje undervejs!
Sæt vand over til pasta, og skyl grøntsagerne.
Pil hvidløget, og snit det i tynde skiver.
Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg minibøfferne i 5-7 min., til de er gennemstegte på begge sider. Steg hvidløg og rodfrugter fra bægeret med de sidste ca. 4 min. Krydr med salt og peber.
Tag bøfferne af panden, men lad rodfrugterne blive på panden.
Kom mosede tomater på panden med rodfrugter, og lad saucen simre i 5-6 min. Krydr med salt, peber og et nip sukker. Blend evt. saucen med en stavblender, eller lad den være rustik.
Skær peberfrugt, aubergine og squash i skiver, og pensl dem med olivenolie. Varm en grillpande op (eller en normal pande), og grill grøntsagerne i 4-6 min., til de har taget farve og er møre (se køkkentip). Krydr med salt.
Anret de varme grøntsager på et fad, top med brud af mozzarella, dryp med olivenolie, og krydr med peber.
Kog pastaen al dente i saltet vand i ca. 10 min. Dræn vandet fra, og vend den med tomatsaucen.
Vend minibøfferne med tomatsauce og pasta lige inden spisetid, og smag til med salt og peber.
Servér pasta med tomatsauce og minibøffer i dybe tallerkener, og nyd lun salat med mozzarella til.