Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Pasta med oliventapenade og squash-sautée serveret med stegt grønkål og fennikelsalat med mandarin

1 personer

Ingredienser

  • 1 fennikel
  • 1 satsuma-mandarin
  • 1 squash
  • 1 bundt grønkål
  • 1 grøn citron
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 pose majsfusilli
  • 1 glas oliventapenade

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Vær opmærksom på, at du har fået en grøn citron med i din kasse. Citronen er moden, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør i Spanien lige nu, bliver citronen ikke gul.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Fennikelsalat
  1. Flæk fennikel, og skær den i meget tynde skiver. Skær mandarin i skiver. Vend fennikel og mandarin sammen med lidt olivenolie, og krydr med lidt salt.

Klargøring af grønt
  1. Riv squash groft. Pluk grønkål i grove stykker. Riv lidt af citronskallen fint, og halvér citronen. Pres eller riv hvidløg fint.

Pasta med oliventapenade (del 1)
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den al dente i ca. 9 min. Dræn vandet fra men gem 1-2 dl.

Sauteret squash og stegt grønkål
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og sautér squash ved lav til middel varme 2-3 min.

  1. Tilsæt 1-2 dl pastavand, og kog igennem, til squashsaucen samler sig, og det hele er mørt, 3-4 min. Smag til med lidt citronsaft, salt og sort peber.

  1. Varm en anden pande op, og tilsæt olie. Steg grønkål ved høj varme, til den er brunet, 2-3 min. Smag til med salt og sort peber.

Pasta med oliventapenade (del 2)
  1. Rør oliventapenade med resten af citronsaften, fintrevet citronskal og al hvidløget.

  1. Vend pasta sammen med oliventapenaden, og smag til med sort peber.

Servering

Vend pastaen sammen med sauteret squash, og top med stegt grønkål. Spis fennikelsalat med mandarin til.

-