Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta med peperonata, oliven og grøn salat

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 pæretomater
  • 2 poser conchiglioni-pasta
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 pose sorte oliven
  • 1 romaine-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx vineddike)
Husk - til i morgen

Kom ⅔ pakke (100 g) kidneybønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Peperonata og pasta
  1. Pil løg og hvidløg, og hak dem groft. Skær peberfrugt og tomater i tern.

  1. Varm en gryde op med 2 tsk. olie, og sautér løg og peberfrugt i 6-8 min. Justér temperaturen, så det hverken brænder på eller går i stå, og rør ofte.

  1. Tilsæt hvidløg og tomater, og lad saucen simre under låg i 5 min.

  1. Kog pastaen i kogende vand med salt, til den er al dente, ca. 10 min. Afdryp, men gem evt. en smule af kogevandet.

  1. Pluk imens persillen, og hak den groft. Hak olivenene meget groft. Kom oliven og persille i peperonataen. Spæd evt. til med lidt af pastakogevandet – saucen må gerne være lidt tynd, og smag grundigt til med salt, peber og lidt eddike.

Salat
  1. Bryd salaten i grove stykker, og kom dem i en salatskål. Dryp med 2 tsk. olie og 2-3 tsk. eddike, krydr med salt og peber, og vend godt rundt.

Servering

Anret pastaen i dybe tallerkener, og top med peperonata. Nyd salaten ved siden af.

-