Pasta med pesto, spinat og grønne bønner serveret med tomatsalat og frisk mozzarella
Ingredienser
- 1 pose maccheroni
- 1 hvidløgsfed
- 1 citron
- 1 pose babyspinat
- 1 pose grønne bønner
- Alle RAF-tomaterne
- 2 bægre mozzarella
- 1 bundt rucola
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Du kan også vælge at vende mozzarella og tomater i din pasta med pesto – skær da i stedet tomat i grove tern, og pluk mozzarella groft.
Sæt vand over til pasta og grønne bønner, og skyl frugt og grønt.
Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Pil hvidløg, og halvér citron.
Blend hvidløg, en håndfuld spinat og olivenolie [1/2p: ½ dl | 3/4/5p: 1 dl] til en grov pesto, fx med en stavblender. Smag til med citronsaft, salt og lidt eddike.
Kom de grønne bønner i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog dem i 3-5 min. uden låg. Hæld vandet fra.
Skær tomat og mozzarella i tynde skiver. Anret på en tallerken (se køkkentip), dryp med olivenolie, og drys med lidt salt. Top med halvdelen af rucolaen.
Vend pasta med pesto, grønne bønner og resten af spinaten, og smag til med salt og peber.
Anret pasta med pesto sammen med grønne bønner og spinat, og spis tomatsalat til. Drys med resten af rucolaen.