Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta med ricotta, butternut-squash og salvie

2 personer

Ingredienser

  • 1 butternut-squash
  • 2 fed hvidløg
  • 10-15 blade salvie
  • 1 pose pasta penne
  • 1 bæger ricotta
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl al grønt.

Butternut-squash
  1. Flæk butternut-squashen, og skrab kernerne ud med en ske. Skær skrællen af, og skær græskarret i små tern. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver.

  1. Varm en gavmild mængde olie op på en pande, og steg græskar og hvidløg i 7-8 min., eller til græskarret er næsten mørt, uden at det tager for meget farve. Tilsæt salvieblade det sidste minut af stegetiden, og krydr med salt.

Pasta
  1. Kom pastaen i kogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Tilsæt ½-1 dl kogevand fra pastaen til panden med græskar, og lad det koge af (gentag evt., hvis græskarret ikke er helt mørt).

  1. Afdryp pastaen, og vend pasta og ricotta med græskarret på panden, og krydr med salt, peber og olivenolie. Tilsæt evt. en smule mere kogevand, hvis retten virker tør.

Servering

Anret pastaen med butternut og ricotta i dybe tallerkener, top med rucola, og servér straks.

-