Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta pesto med kylling og grøn salat

1 personer

Ingredienser

  • 1-2 hvidløgsfed
  • 1 bundt rucola
  • 1 pose pasta penne
  • Alle rebellion-tomaterne
  • ½ romaine-salat
  • 1 rødløg
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Evt. sort peber
Køkkentips

I denne uges kasse får du to slags tomater: almindelige tomater og rebellion-tomater. Til denne opskrift skal du bruge rebellion-tomaterne. Rebellion-tomaterne er lidt "krøllede" omkring stilken, som man kender det fra bøftomater, og da de modner indefra, kan de også være lidt grønne i skindet, selvom de er helt modne.

Husk - til i morgen

Kog rødbederne i rigeligt vand, til de er møre, 30-40 min. efter størrelse. Køl dem ned, og opbevar dem på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Pesto og pasta
  1. Pil hvidløgene. Blend rucolaen sammen med 1-2 fed hvidløg og ½ dl olivenolie til en grov pesto. Smag til med en smule eddike.

  1. Kom pastaen i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra.

Kylling og grøn salat
  1. Skær tomaterne i grove tern, og snit salaten groft. Pil rødløget, og skær det i tynde både.

  1. Skær kyllingen i strimler. Varm olie op på en pande, og steg kyllingen, til den er gylden, 2-3 min. Krydr med salt og evt. peber.

  1. Skub kyllingen til side på panden, tilsæt tomaterne og rødløget, og steg videre, til tomaterne er møre, 3-4 min. Krydr med salt.

  1. Vend imens salaten med 1-2 spsk. olivenolie og 2-3 tsk. eddike i en salatskål.

Servering

Anret pasta i en dyb tallerken, og vend den sammen med pesto. Top med kylling og grønt, og nyd grøn salat til ved siden af.

-