Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Pasta puttanesca med broccoliskud og peberfrugtsalat med pesto

3 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 glas kapers i havsalt
  • 1 pose sorte oliven
  • 1 flaske mosede tomater
  • 1 pakke bigoli-pasta
  • 1 bundt broccoliskud
  • 1 pesto-kit
  • 1 peberfrugt
  • 1 agurk
  • 1 bundt brøndkarse

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Kapers er ret salte. Tag evt. en lille portion tomatsauce til side uden kapers, hvis det let bliver for salt for børnene ved bordet. Så kan du nøjes med at komme oliven i.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl grøntsagerne og brøndkarsen.

Tomatsauce med oliven og kapers
  1. Pil løg og hvidløg. Skær løget i små tern, og skær hvidløgene i tynde skiver.

  1. Skyl kapersene grundigt i koldt vand, og sigt vandet fra. Hak olivenene groft.

  1. Varm en gryde med olie op, og steg løg og hvidløg mørt, 2-3 min. Hæld tomatsauce og 1 dl vand ved, og lad det simre i 7-8 min. Tilsæt halvdelen af olivenene samt lidt kapers, og kog fortsat i 2 min. (se køkkentip).

Frisk pasta og broccoliskud
  1. Kog pastaen al dente i saltet vand i 3-4 min.

  1. Dræn vandet fra pastaen, men lad en smule kogevand hænge ved. Vend pastaen grundigt med tomatsaucen, og smag til med salt og peber.

  1. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og lynsteg broccoliskuddene i 2 min. Krydr med salt, peber og et par dråber eddike.

Peberfrugtsalat med pesto
  1. Blend ingredienserne fra pesto-kittet med ½-1 dl olivenolie, fx med en stavblender direkte i bægeret. Smag pestoen til med salt, peber og lidt eddike.

  1. Skær peberfrugten i strimler, og skær agurken i grove tern. Vend peberfrugt og agurk med pestoen, og smag til med salt og peber. Kom det på et fad, og top med brøndkarse og resten af olivenene.

Servering

Servér pasta puttanesca i dybe tallerkener, og top med lynstege broccoliskud. Nyd peberfrugtsalat med pesto til.

Idékassen