Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta i tomatsauce med kidneybønner, squash og gulerødder

Pasta i tomatsauce med kidneybønner, squash og gulerødder

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose rucola
  • Alle gulerødderne (skuret og i tern)
  • 1 squash (i tern)
  • 3 fed hvidløg (presset eller hakket fint)
  • 2 kviste rosmarin (plukket og hakket fint)
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 pakke conchiglioni-pasta
  • 1 portion kidneybønner (kogt på dag 3)
  • Alle pæretomaterne (i tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Tomatsaucen kan sagtens nøjes med at simre i 10 min., men hvis du har tålmodighed til at vente lidt længere, har en tomatsauce altid godt af at simre i yderligere 5-10 min., så smagene kan koge godt sammen.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og rosmarinen som angivet i ingredienslisten. Kom rucolaen i en skål til servering.

2. Sæt vand over til pasta.

3. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg gulerødder og squash i 3-4 min.

4. Tilsæt hvidløg, rosmarin og tomatpuré, og steg i yderligere 2-3 min.

5. Kom pastaen i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra, men gem 2-3 dl kogevand til saucen.

6. Afdryp kidneybønnerne.

7. Kom kidneybønner, pæretomater og 2-3 dl pastakogevand i gryden med grønt, og lad det hele simre i 10-15 min. Smag løbende saucen til med salt og peber.

Servering 
Kom pastaen i skåle eller dybe tallerkener, og kom tomatsauce med kidneybønner henover. Top retten med rucola, dryp med en god olivenolie, og kværn sort peber over.

-