Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Perlebyg vendt med bagte tomater og rødløg serveret med mør peber og urtedressing

4 personer

Ingredienser

  • 2 gule peberfrugter
  • 2 palermo-peberfrugter
  • 4 tomater
  • 2 rødløg
  • 1 pose perlebyg
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bundt purløg
  • 2 bægre yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til perlebyg. Skyl perlebyg samt alt grønt.

Bagt grønt
  1. Skær peberfrugter i kvarte. Halvér tomater på midten langs "ækvator". Pil og skær rødløg i grove både.

  1. Vend peberfrugter med olivenolie og salt, og læg dem i den ene side af en bageplade med bagepapir.

  1. Læg tomater og rødløg i den anden side af bagepladen (brug evt. to bageplader), og dryp med olivenolie. Bag det hele mørt, ca. 15 min.

Perlebyg
  1. Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra.

Urtedressing
  1. Snit purløg fint. Pres eller riv hvidløg fint.

  1. Rør yoghurt sammen med hvidløg og purløg i en skål, og smag til med salt.

Perlebyg med bagt grønt
  1. Hak bagte tomater og rødløg fint, og vend det i perlebyggen. Tilsæt 3-4 spsk. eddike, og smag til med salt og godt med peber.

Servering

Anret perlebyg med tomater og rødløg, og top med bagt peberfrugt. Dryp med urtedressing.

-