Persille-kødboller med ris-galetter, stegt grønt og ristede nødder
Opskrift
Ingredienser
-
2 poser jordnødder
-
1 portion kogte ris (kogt på dag 2)
-
1 pakke hakket kalvekød
-
1 bundt kruspersille (plukket og hakket)
-
½ lime
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
mel
-
æg
Sådan gør du
Køkkennote: I dag er der plads til lidt mere fedt i retten. Du kan spise en spiseskefuld rød eller grøn pesto til, hvis du har det i køleskabet.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Squash, gulerødder, forårsløg, palermo-peberfrugt Håndfuld 3: Hakket kalvekød, evt. æg Håndfuld 4: Jasminris, mel Fedt: Olivenolie, jordnødder Smagsgivere: Hvidløg, kruspersille, lime, salt, peber |
1. Skyl og klargør grøntsagerne og kruspersillen som angivet i ingredienslisten.
2. Opvarm en pande med ½-1 spsk. olivenolie, og rist jordnødderne gyldne. Drys med salt, tag dem af panden, og tør panden over.
3. Bland de kogte ris med 3 spsk. mel, revet squash, hvidløg og evt. 1 æg, hvis du har, og krydr med salt og peber. Rør det godt rundt, til det er ensartet.
4. Varm panden op igen, og kom 2 spsk. olivenolie på. Form små ris-galetter på størrelse med en spiseske, og steg dem 4-5 min. på hver side, til de er gyldne og færdigstegte. Anret ris-galetterne på et fad, og tør panden af.
5. Rør imens kødet med 1½ revet gulerod, ⅔ af den hakkede persille, lidt snittet forårsløg, salt og peber. Form kødet til små kødboller.
6. Steg kødbollerne i 1-2 spsk. olivenolie på den varme pande i 6-7 min., til de er færdigstegte. Anret kødbollerne rundt om ris-galetterne på fadet.
7. Varm panden godt op en sidste gang, kom endnu 1 spsk. olivenolie på, og lynsteg gulerodsskiver, peberfrugtstrimler og resten af forårsløget, 2-3 min. Krydr med limesaft, salt og peber.
Servering
Server persille-kødboller og ris-galetter med squash fra fad, og spis stegt grønt toppet med resten af persillen og ristede jordnødder til.