Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lun auberginesalat med tomat, sprøde kikærter og creme fraiche

Lun auberginesalat med tomat, sprøde kikærter og creme fraiche

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 aubergine (i skiver a 1 cm)
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 1 portion kogte kikærter (kogt på dag 2 – afdryppet)
  • ½-1 brev spidskommen
  • ½ bæger creme fraiche 18 %
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 snackagurk (i små tern)
  • Alle tomaterne (i små tern)
  • 1 bundt persille (hakket groft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: Kog de gule beder i rigeligt vand, til de er møre, 20-35 min. afhængigt af størrelse, og opbevar dem på køl til dag 4.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og persillen som angivet i ingredienslisten.

2. Drys aubergineskiverne med salt, og lad dem dryppe af i en sigte.

3. Kom rødløgsbådene i en lille skål, dryp dem med eddike, og krydr med salt. Lad dem trække indtil spisetid.

4. Varm en (grill)pande op, pensl auberginerne med olie, og grill eller steg dem, til de er møre og evt. har flotte grillmærker, 2-3 min. per side. Krydr med sort peber.

5. Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg de afdryppede kikærter ved middel varme, til de er sprøde, 4-5 min. Krydr med lidt spidskommen, salt og sort peber.

6. Smag creme fraichen til med presset hvidløg, lidt salt og spidskommen.

7. Vend de grillede aubergineskiver med rødløg, agurk, tomat og persille.

Servering
Anret den lune auberginesalat på en tallerken, og spis sprøde kikærter dryppet med krydret creme fraiche til.

-