Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Pita med ras el hanout-krydrede kartofler, padrón-peber, hvidløgsdressing og syltede gulerødder

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 3 padrón-pebre
  • 1 løg
  • ½-1 brev ras el hanout
  • Alle de farvede gulerødder
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 pakke pitabrød

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller lagereddike)
  • Sukker
Inden du går igang

Skyl alt grønt, og find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 200 °C varmluft.

Ovnstegt grønt
  1. Skær kartofler i tern på ca. 2x2 cm. Skær løg i tynde både. Skær padrón-peber i skiver.

  1. Fordel kartofler, løg, padrón-peber på en bageplade med bagepapir, og vend med olie og ras el hanout-krydderi. Bag grøntsagerne i 20-25 min., og krydr med salt og evt. lidt mere ras el hanout-krydderi.

Syltede gulerødder
  1. Skær gulerødder i tynde skiver. Kom eddike [1/2/3p: 1 dl | 4/5p: 2 dl], vand [1/2/3p: ½ dl | 4/5p: 1 dl] og sukker [1/2/3p: 2-3 spsk. | 4/5p: 4-5 spsk.] i en lille gryde, og kog det op, til sukkeret er opløst.

  1. Tilsæt gulerodsskiver, og lad dem simre i lagen i ca. 1 min. Tag gryden af varmen, og lad gulerødder trække i lagen til spisetid.

Hvidløgsdressing
  1. Pres eller riv hvidløg fint. Smag yoghurt til med hvidløg.

Pitabrød
  1. Varm pitabrød på en brødrister eller i ovnen, 3-4 min.

Servering

Fyld de lune pitabrød med stegte grønt samt syltede gulerødder, og dryp med hvidløgsdressing. Spis eventuelt overskydende fyld ved siden af.

-