Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Pitabrød med falafel, cherrytomater, salat og dressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 romaine-salat
  • 1 rød peberfrugt
  • ½ pose gulerødder
  • 1 agurk
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • ½-1 grøn chili
  • plantefars (kikærter/gulerod/squash)
  • 1 pakke pitabrød
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %
  • 1 pose solsikkekerner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C til pitabrødene, eller find en brødrister frem. Skyl grøntsagerne og chilien.

Grønt fyld
  1. Pluk salaten groft, og skær peberfrugten i strimler. Skræl og riv gulerødderne groft. Skær agurken i tern, og halvér cherrytomaterne. Snit chilien fint. Anret det hele på et fad eller i skåle til servering.

Falafler
  1. Blend plantefarsen med 2-3 spsk. olivenolie, til du har en sammenhængende masse. Tilsæt evt. lidt mere olivenolie, hvis det er nødvendigt for at få blenderen til at køre. Form små falafler af farsen.

  1. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg falaflerne sprøde og gennemvarme på alle sider, 6-7 min. i alt.

Pitabrød og yoghurt
  1. Varm pitabrødene i ovnen i 4-5 min., eller lun dem på en brødrister.

  1. Smag yoghurten til med salt, peber, et par dråber eddike og evt. lidt chili.

Servering

Fyld de lune pitabrød med salat, peberfrugt, agurk, gulerødder cherrytomater, falafel og dressing, og top med solsikkekerner og evt. chili, hvis man har lyst til det.

....
Idékassen