Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Wraps med falafler, peberfrugt og lune gulerødder

Wraps med falafler, peberfrugt og lune gulerødder

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • olie til stegning (fx solsikke- eller vindruekerneolie)
  • havsalt
  • honning
  • eddike (fx hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Har du krydderurter i huset, er det dejligt at bruge lidt til denne ret. Fyr den gerne af med persille, koriander, mynte eller måske oregano?

Vores tortillawraps har ikke brug for særligt meget varme. Jeg fortrækker at varme dem en ad gangen på en tør, varm pande og holde dem lune i et rent viskestykke, eller smække hele stakken i mikroovnen i ½-1 minut.

1. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Anret peberfrugt og rødløg på et lille fad.

2. Steg gulerødderne i lidt olivenolie på en stor, varm pande i 3-4 minutter. Kom 1-2 fed hvidløg i tynde skiver ved, og steg i yderligere et par minutter.

3. Kom 1-2 spsk. honning ved, og krydr med 3-4 spsk. lys eddike og lidt salt. Kog op, og lad honningen og eddiken fordele sig omkring gulerødderne. Tag gulerødderne af panden, og tør eller vask den af.

4. Varm panden op igen med rigeligt olie. Form farsen til falafler med en våd ske og den ene hånd. Steg falaflerne i olien, til de er gyldne og sprøde, 7-8 minutter i alt.

5. Lun wrappene kort på en tør pande (se køkkennote).

6. Rør imens yoghurten med en anelse revet hvidløg og lidt salt.

Servering
Server lune wraps med falafler, gulerødder, peberfrugt, rødløg og yoghurtdressing.

-