Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pitabrød med falafler, peberfrugt og lune gulerødder

Pitabrød med falafler, peberfrugt og lune gulerødder

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 røde peberfrugter (i strimler)
  • 1 rødløg (i slanke både)
  • 1 pose gulerødder (skrællet og i skiver på skrå)
  • 4 fed hvidløg (2 i skiver, 2 fint revet)
  • 1 eller 2 bægre falafelfars
  • 1-2 pakker fuldkornspitabrød
  • 2 bægre græsk yoghurt

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • olie til stegning (fx solsikke- eller vindruekerneolie)
  • havsalt
  • honning
  • eddike (fx hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Har du krydderurter i huset, er det dejligt at bruge lidt til denne ret. Fyr den gerne af med persille, koriander, mynte eller måske oregano?

1. Tænd ovnen på 200 grader (eller find en brødrister frem) til pitabrødene.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Anret peberfrugt og rødløg på et lille fad.

3. Steg gulerødderne i lidt olivenolie på en stor, varm pande i 3-4 minutter. Kom 2 fed hvidløg i tynde skiver ved, og steg i yderligere et par minutter.

4. Kom 2½ spsk. honning ved, og krydr med 5 spsk. lys eddike og lidt salt. Kog op, og lad honningen og eddiken fordele sig omkring gulerødderne. Tag gulerødderne af panden, og tør eller vask den af.

5. Varm panden op igen med rigeligt olie. Form farsen til falafler med en våd ske og den ene hånd. Steg falaflerne i olien, til de er gyldne og sprøde, 7-8 minutter i alt.

6. Lun pitabrødene i den varme ovn i 3-4 minutter, eller giv dem en tur på brødristeren.

7. Rør imens yoghurten med lidt revet hvidløg og salt.

Servering
Server lune pitabrød med falafler, gulerødder, peberfrugt, rødløg og yoghurtdressing.

-