Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pitabrød med hummus, aubergine, bøftomat og za'atar

1 personer

Ingredienser

  • 1 aubergine
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 brev za'atar
  • ½ agurk
  • 1 bøftomat
  • 1 pakke pitabrød
  • 1 bæger hummus

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Sukker
Køkkentips

Hummussen er mildt krydret og uden olie. Du kan derfor med fordel røre den med lidt olivenolie og evt. også krydderier efter din smag, hvis du vil have lidt mere smæk på smagen.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, eller find en brødrister frem til pitabrødet. Skyl al grønt, og tag hummussen ud fra køl.

Aubergine
  1. Skær auberginen i små tern. Pil hvidløgsfeddene, og skær dem i skiver.

  1. Varm en pande op, tilsæt en gavmild sjat olie, og steg auberginen i 6-7 min., til den er blød og gylden. Tilsæt ½ tsk. salt, hvidløg og za'atar, og steg videre i 2-3 min. Smag evt. til med mere salt.

Øvrigt grønt og brød
  1. Flæk agurken, og skær den i tynde skiver. Skær tomaten i tern, og krydr dem med lidt salt, sukker og peber.

  1. Stænk pitabrødet med vand, og varm det i ovnen i 4-5 min., eller rist det på brødristeren.

Servering

Halvér pitabrødet, og fyld det med hummus, aubergine, tomat og agurk.

-