Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pitabrød med krydret kylling, salat, grillet squash og mynte

2 personer

Ingredienser

  • 1 roséløg
  • 1 squash
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 brev istanbul-krydderiblanding
  • 1 pakke pitabrød
  • 1 hjertesalat
  • 1 bundt mynte
  • 1 pose aioli

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Inden du går igang

Skyl alt grønt. Find en brødrister frem til pitabrød, eller tænd ovnen på 200 °C varmluft.

Løg og squash
  1. Pil og flæk løg, og skær i meget tynde strimler. Brug evt. et mandolinjern, hvis du har. Marinér løg med lidt salt, sukker og eddike. Gem til servering.

  1. Skær squash i 1 cm tykke skiver, og vend dem med olie og salt.

  1. Varm en grill- eller almindelig pande op, og grill squashskiver i 2-3 min. på hver side ved høj varme. Krydr med peber, og læg squashskiverne på en tallerken.

Krydret kylling
  1. Skær kyllingekødet i strimler, og vend dem med olie og salt. Varm panden op igen, og grill kyllingestrimlerne ved høj varme i 3-4 min. Vend dem med istanbul-krydderi.

Pitabrød
  1. Varm pitabrød på brødristeren, eller stænk dem med vand og varm i ovnen i 4-5 min. Hold pitabrød lune i et viskestykke.

Salat og mynte
  1. Skær salat i strimler, og pluk mynten. Kom begge dele i skåle til servering.

Servering

Halvér pitabrød, og smør indersiden med aioli. Propfyld dem med roséløg, grillet squash og kylling, frisk salat og mynte, og spis med fingrene.

-