Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pitabrød med kyllingenuggets, sprøde grøntsager og creme fraiche-dressing

Pitabrød med kyllingenuggets, sprøde grøntsager og creme fraiche-dressing

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke kyllingenuggets
  • 2 pakker jumbopitabrød
  • 1 spidskål (i tynde strimler)
  • 1 agurk (i små tern)
  • 1 bakke cherrytomater (i halve eller kvarte)
  • 1 pose brøndkarse (halvdelen plukket, resten groft hakket)
  • 2 bægre creme fraiche 18 %

Tjek at du selv har

  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennoter: Når du skal plukke brøndkarsen, så skal du blot gøre det groft, du behøver nemlig ikke at gå den efter med en tættekam og kassere stilkene – tværtimod! Stilkene kan sagtens spises, og de er både sprøde og lækre, men du kan med fordel plukke den lidt fra hinanden.

Tag evt. halvdelen af creme fraiche-dressingen fra, og rør den med 1 fed presset hvidløg. En del børn er lidt skeptiske over for smagen af rå hvidløg, derfor kan I lave 2 udgaver af dressing til pitabrødene, hvis I har lyst.

1. Tænd ovnen på 200 grader.

2. Kom nuggetsene på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i ca. 15 minutter, til de er sprøde og gennemvarme.

3. Lun pitabrødene i ovnen i 8-10 minutter.

4. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom spidskål, agurk, cherrytomater og plukket brøndkarse på et fad.

5. Rør en dressing af creme fraiche, salt, peber og groft hakket brøndkarse.

Servering
Sæt det hele på bordet, og fyld de lune pitabrød med nuggets, sprødt grønt og creme fraiche-dressing.

-