Saftige minibøffer og sprødt grønt med hvidløgsdressing i lune pitabrød
2 personer
Ingredienser
- ½ rød hjertesalat
- 1 bakke cherry-blommetomater
- 1 rød peberfrugt
- ½ agurk
- 1 pakke minibøffer
- 1 pakke fuldkornspitabrød
- 1-2 hvidløgsfed
- 1 bæger creme fraiche
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Inden du går igang
Find en brødrister frem til pitabrød, eller tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl alt grønt.
Grøntsager
Snit salat groft, og halvér tomat. Skær peberfrugt og agurk i små tern. Anret grøntsager på et fad eller i skåle til servering.
Minibøffer og pitabrød
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg minibøffer (1p: form kødet til små bøffer), til de er gennemtilberedte, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og evt. sort peber undervejs.
Varm pitabrød på en brødrister i 3-4 min. eller i ovnen i 5-6 min.
Hvidløgsdressing
Pil og pres hvidløg. Rør creme fraiche og yoghurt sammen, og smag til med hvidløg, salt og sort peber.
Servering
Flæk pitabrød, fyld med grønt og minibøffer, og dryp med hvidløgsdressing.