0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Burger med oksestrimler, tzatziki og sprøde grøntsager

Burger med oksestrimler, tzatziki og sprøde grøntsager

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 agurker (groft revet)
  • 2 røde peberfrugter (i skiver)
  • 1 bæger slawmix (grønkål, gulerod, rødbede)
  • 1 mini romainesalat (snittet)
  • 2 bægre yoghurt
  • 4 fed hvidløg (2 fed presset, 2 fed i skiver)
  • 1 pakke okse-wokstrimler
  • 4 burgerboller

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Du har fået et bæger slawmix med i denne uges kasse, som er snittet og pakket i vores grønne værksted i Barrit. Denne gang består blandingen af grønkål, gulerod og rødbede nyd den!

1. Tænd ovnen på 200 °C til burgerbollerne.

2. Skyl og klargør agurken som angivet i ingredienslisten. Kom agurkestrimlerne i en si, drys med ½-1 tsk. salt, og lad dem dryppe af.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Anret peberfrugt, grønt fra slawmix og romainesalat på et fad til servering.

4. Klem væden fra agurkestrimlerne, vend dem med yoghurten, og smag til med 1-2 fed presset hvidløg og 1 spsk. olivenolie.

5. Varm en pande godt op, kom lidt olivenolie på, og steg kød og skiver af hvidløg ved super høj varme, 3-4 min i alt. Krydr med salt og peber.

6. Varm imens burgerbollerne i ovnen i 4-5 min.

Servering
Server lune burgerboller med grøntsager, kød og tzatziki, og saml selv ved bordet.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her