Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Pitabrød med stegt og krydret ærteprotein, kålslaw og bulgursalat

3 personer

Ingredienser

  • ½ agurk
  • Resten af tomaterne
  • ½ grøn egebladsalat
  • 3-4 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • ½ spidskål
  • 1 pose bulgur
  • 1 pakke chunks af ærteprotein
  • 1 brev istanbul-krydderiblanding
  • 1 pakke fuldkornspitabrød
  • 1 portion syltede rødløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx lager- eller æbleeddike)
  • Sukker
  • Evt. chilisauce
Køkkentips

Denne ret kan sammensættes på mange forskellige måder. I stedet for at mixe bulgursalaten på forhånd kan du komme alt i separate skåle og samle efter smag ved bordet. Du kan også mixe det hele til en stor salat og spise brødene til uden at fylde dem.

Inden du går igang

Sæt vand over til bulgur, og find en brødrister frem til pitabrødene. Skyl grøntsagerne og chilien.

Grønt og kålslaw
  1. Skær agurken og tomaterne i tern, og snit salaten i fine strimler. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Flæk chilien, og skær den i tynde skiver på skrå – kom chilien i en skål til servering.

  1. Snit spidskålen fint. Vend kålen med 2-3 spsk. eddike, 1-2 tsk. sukker og lidt groft salt. Lad kålen trække 5-10 min.

Bulgursalat, ærtechunks og pitabrød
  1. Kom bulguren i en gryde, overhæld med 4½ dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 7 min., og lad den trække under låg i et par minutter.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg chunks af ærteprotein i 2-3 min. Tilsæt hvidløg, istanbul-krydderi og ½-1 tsk. salt, og steg videre i 2-3 min., til krydderiet er godt fordelt og gennemvarmt.

  1. Lun imens pitabrødene på en brødrister i 3-4 min.

  1. Mix bulguren med agurk, tomat, syltede rødløg og halvdelen af salaten. Tilsæt 3 spsk. olivenolie, og smag til med salt og peber.

Servering

Flæk pitabrødene, og fyld dem med resten af salaten samt ærtechunks, chili, kålslaw og evt. chilisauce, hvis du har. Nyd bulgursalaten til.

....
Idékassen