Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have mere fleksibilitet, når det kommer til at sammensætte ugens menu? Så er vores nye FreestyleKasse måske noget for dig. Vores kokke sammensætter kassens indhold med gode, økologiske råvarer - du bestemmer menuen.

Pitaburger med raita, tomat, rucola og ovnkartofler

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 peberfrugt
  • 3 fed hvidløg
  • 1 bæger skåret grønt (bladselleri/agurk/mynte)
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %
  • 3 burgerbøffer med hvidløg
  • 1 pakke pitabrød
  • Halvdelen af frilandstomaterne
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
  • Sukker
  • Evt. ketchup
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl grøntsagerne.

Ovnkartofler
  1. Skær kartoflerne i både, og kom dem på en bageplade med bagepapir. Vend dem med olivenolie og salt, og bag dem gyldne og møre i ovnen i ca. 25 min.

Peberfrugtrelish og raita
  1. Skær peberfrugten i tynde strimler. Pil hvidløgene, og snit 2 fed i tynde skiver.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt og skiver af hvidløg i 1-2 min. Kom 1-2 spsk. eddike og 2 tsk. sukker ved, og lad det koge op. Smag til med salt og peber. Kom relishen i en skål, og tør panden af.

  1. Riv det sidste fed hvidløg fint, og rør det samt skåret grønt sammen med yoghurten. Krydr med salt og peber, og tilsæt evt. lidt olivenolie.

Bøffer, pitabrød og grønt
  1. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg bøfferne i 2-3 min. på hver side, til de er gennemvarme og gyldne.

  1. Varm imens pitabrødene i ovnen i 3-4 min., og hold dem lune i et rent viskestykke.

  1. Skær tomaterne i skiver, og anret dem samt rucolaen på et fad til servering.

Servering

Fyld pitabrødene med bøf, rucola, tomat, peberfrugtrelish og raita. Servér ovnkartofler og evt. ketchup til.

....
Idékassen