Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Pizza bianco med asparges, karamelliserede rødløg og rucola

2 personer

Ingredienser

  • 1 rødløg (4p: 2 stk.)
  • 1 bundt grønne asparges (4p: 2 stk.)
  • 1 grov pizzadej pr. person
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 pose revet goudaost (4p: 2 stk.)
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Mel (fx hvedemel)

Sådan gør du

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Karamelliserede rødløg
  1. Skær rødløg i tynde skiver.

  1. Varm olie op i en gryde, og steg rødløg, til de er helt møre og brunede, 6-7 min.

Pizza
  1. Skær evt. træede ender af asparges, og skær asparges i stykker a 4-5 cm.

  1. Rul pizzadej ud på et meldrysset bord, og læg på bageplader med bagepapir.

  1. Smør med creme fraiche, og top med asparges og karamelliserede rødløg. Krydr med salt og peber, og drys med revet ost.

  1. Bag pizza gylden og sprød i ovnen i 10-12 min.

Servering

Top pizza med rucola, og skær i trekanter.

-