Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Pizza bianco med kartofler, mascarpone, kapers og salvie

2 personer

Ingredienser

  • 1 rødløg
  • Alle kartoflerne
  • 2 pizzadeje
  • 1 bæger mascarpone
  • ½-1 bundt salvie
  • ½-1 glas kapers i havsalt
  • 1 stykke hærvejsost
  • 1 bundt rød grønkål
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Mel (fx hvedemel)
  • Dijonsennep
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt. Skyl kapers fri for salt, og lad dem evt. ligge i vand, til de skal bruges.

Karamelliserede rødløg
  1. Pil og skær rødløg i tynde skiver.

  1. Varm olie op i en gryde, og steg rødløg, til de er helt møre og brunede, 6-7 min.

Pizza
  1. Skær kartofler i tynde skiver, fx på et mandolinjern.

  1. Rul pizzadeje ud på et meldrysset bord, og læg dem på bageplader med bagepapir.

  1. Smør med mascarpone, og top med kartofler karamelliserede rødløg. Pluk salvie over, og drys med kapers. Krydr med salt og peber, og riv ost henover.

  1. Bag pizza gylden og sprød i ovnen i 10-12 min.

Grønkålssalat
  1. Rør imens en dressing af 3-4 spsk. olivenolie, ½-1 spsk. eddike og 1 tsk. dijonsennep.

  1. Pluk grønkål i grove stykker, og vend sammen med halvdelen af rucolaen og al dressingen.

Servering

Skær de varme pizzaer i trekanter, og top med resten af rucolaen. Spis med grønkålssalat til.

-