Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza Calzone med morescotomat, spinat, mozzarella og ærteskud

Pizza Calzone med morescotomat, spinat, mozzarella og ærteskud

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 3 pizzadeje
  • 1 rød peber (½ i stave, ½ i små tern)
  • 1 agurk (i stave)
  • ½ bakke cherry-blommetomater
  • 1 pose ærteskud (pukket groft)
  • 2 mozzarellaer
  • 2 moresco-tomater (i tern)
  • 1 løg (skåret fint)
  • 1-2 hvidløg (most eller presset)
  • 1 pose babyspinat

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • mel

Sådan gør du

Køkkennote: Det er lidt af en kunst at bage pizza i en almindelig hjemmeovn. Det vigtigste er at holde temperaturen høj – du ved nok bedst selv, hvordan lige din ovn fungerer. Måske går den helt op til 300 °C, og så kan det være den bedste indstilling, eller måske holder den virkelig godt på varmen, så du kan bage alle pizzaerne på én gang – ellers skal du nok gøre det over to omgange.

1. Tænd ovnen på 250 °C varmluft (se køkkennote), og tag pizzadejene ud af køleskabet, så de bliver lettere at arbejde med.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne og ærteskuddet som angivet i ingredienslisten. 

3. Anret peberfrugt- og agurkestave, hele cherrytomater og ærteskud på et fad til servering.

4. Afdryp mozzarellaerne, og skær dem i skiver.

5. Vend morescotomat- og peberfrugttern med løg, hvidløg og et dryp olivenolie, og krydr med salt og peber. 

6. Rul hver pizzadej ud på et stykke bagepapir drysset med lidt mel.

7. Kom tomat- og løgblandingen på den ene halvdel af hver pizzadej. Fordel spinat og mozzarella henover, dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber. Fold den anden halvdel af dejene hen over fyldet, og pres kanterne sammen med en gaffel.

8. Bag pizzaerne i 12-14 min., til fyldet er bagt, og dejen er gylden og sprød. Bag evt. 2 ad gangen, og spis de første pizzaer, mens den sidste bager.

Servering
Top de lune indbagte calzone-pizzaer med ærteskud, og servér snackgrønt til.

-