Pizza Margherita med danske flasketomater, frisk mozzarella og blommesalat
Ingredienser
- 1 bakke flasketomater
- 1 rødløg
- 2 kviste rosmarin
- 4 pizzadeje
- 1 karton mosede tomater
- 1 pose grønne oliven uden sten
- 2 bægre mozzarella
- 2 bundter basilikum
- Alle blommerne
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Mel (fx hvedemel)
Flasketomaten bliver ofte misforstået, da mange tror, at der er tale om de mosede tomater på flaske. Men i dette tilfælde er der tale om friske og smagfulde tomater.
Når du skal bage pizza i ovnen, skal ovnen være brandvarm for at opnå det bedste resultat. Du kan sagtens bage pizzaen på mere end 220 °C, men så skal du blot undlade at bruge bagepapir.
Hæld iblødsætningsvandet fra de sorte bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre i 35-40 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne på køl til dag 3.
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.
Skær 3-4 tomater i tynde skiver, og skær resten i grove tern (se køkkentip). Pil og skær rødløg i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Pluk rosmarin.
Rul pizzadeje ud på et meldrysset bord. Smør med et lag tomatsauce, og top med tomatskiver, halvdelen af rødløget og oliven. Bryd mozzarella i små stykker over, og drys med rosmarin. Krydr med salt, og dryp med lidt olivenolie.
Bag pizza i ovnen i 10-12 min., til bunden er sprød, og osten er gylden (se køkkentip).
Pluk imens basilikum, og kom i en skål til topping. Skær blommer i tern.
Vend tomattern, resten af rødløget og blommer sammen, og smag til med lidt eddike, en smule salt og peber.
Skær pizza i trekanter, og top med frisk basilikum. Spis blommesalat til.