Pizza Margherita med mozzarella, rosmarin og basilikum
Ingredienser
- Alle frilandstomaterne
- 2 bægre mozzarella
- 4 pizzadeje
- 2 glas tomater med basilikum
- 2 kviste rosmarin
- 1 bundt basilikum
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Mel (fx hvedemel)
Når du skal bage pizza i ovnen, skal ovnen være brandvarm for at opnå det bedste resultat. Du kan sagtens bage pizzaen på mere end 220 °C, men så skal du blot undlade at bruge bagepapir, da det ikke kan tåle højere temperaturer. Brug i stedet en brandvarm bagesten.
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Skær tomat og mozzarella i skiver.
Rul pizzadej ud på et meldrysset bord. Smør med et lag tomatsauce, og top med tomat og mozzarella. Pluk rosmarinblade over, krydr med salt, og dryp med lidt olivenolie.
Bag pizza i ovnen i 10-12 min., til bunden er sprød, og osten er gylden.
Pluk imens basilikum, og kom i en skål til topping.
Skær pizza i trekanter, og top med frisk basilikum.