Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza Margherita med mozzarella og rosmarin

4 personer

Ingredienser

  • 4 tomater
  • 2 bægre mozzarella
  • 4 færdigbagte pizzadeje
  • 2 kartoner mosede tomater
  • 2 kviste rosmarin
  • ½-1 bundt frisk oregano
  • 1 batavia-salat
  • 2 pærer

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Mel (fx hvedemel)
Køkkentips

Når du skal bage pizza i ovnen, skal ovnen være brandvarm for at opnå det bedste resultat. Du kan sagtens bage pizzaen på mere end 220 °C, men så skal du blot undlade at bruge bagepapir, da det ikke kan tåle højere temperaturer. Brug i stedet en brandvarm bagesten.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Pizza Margherita
  1. Skær tomat og mozzarella i skiver.

  1. Smør et lag tomatsauce på hver pizzadej, og top med tomat og mozzarella. Pluk rosmarinblade over, krydr med salt, og dryp med lidt olivenolie.

  1. Bag pizza i ovnen i 10-12 min., til bunden er sprød, og osten er gylden.

Topping og salat
  1. Pluk imens oregano af stilkene, og kom den i en skål til topping.

  1. Snit salat groft, og skær pære i både. Vend salat og pære sammen i en skål, og smag til med olivenolie [1/2/3p: 1-2 spsk. | 4p: 2-3 spsk.] og eddike [1/2/3p: 2-3 tsk. | 4p: 3-4 tsk.].

Servering

Skær pizza i trekanter, og top med frisk oregano. Servér salat med pære til.

-